Etymologically

Meaning and etymology of the Danish word fire

fire1 four

Confidence
Established
Formation
Inherited
First attested
c. 1300 Eriks Lov (AM 455, 12mo)
Inherited from
Old Norse fjórir
Ultimate origin
Proto-Indo-European *kʷetwóres
Etymology tree of fire1
inherited borrowed derived
Proto-Germanic *fedwōr
Gothic 𐍆𐌹𐌳𐍅𐍉𐍂 (fidwor)
Old Norse fjórir
Danish fire
Proto-West Germanic *feuwar
Dutch vier
German vier
Old English fēower
English four
The journey of fire1
From the same root · fire1
German Viertel ← vier

Pronunciation

  • /fiːrə/, [ˈfiːɐ][1]

Forms

fire[1] Old Danish wrote firæ, fyræ and fiu(g)ræ.[2][3] In compounds the form is fir- (firben) or, beside it, fire- (firdoble or firedoble).[4] Bornholm has fira.[5]

Etymology

The word for the number is inherited from Old Danish firæ,[2][3] inherited from Old Norse fjórir,[1][6] inherited from Proto-Germanic *fedwōr, inherited from Proto-Indo-European *kʷetwóres (“four”).[1] Hellquist and Nudansk give the Proto-Norse form as ⟨*feðurai⟩, and the Rök runestone in Sweden has the genitive ⟨fiakura⟩.[7][8][6]

The same word is Swedish fyra, Norwegian Nynorsk fjore, Gothic 𐍆𐌹𐌳𐍅𐍉𐍂 (fidwōr), Old English fēower (the ancestor of English four) and Old High German fior (German vier).[9][6][10] Outside Germanic it is Latin quattuor, Ancient Greek τέσσαρες (téssares) and Lithuanian keturì.[9][11]

The Germanic forms should begin with ⟨hw-⟩; the ⟨f-⟩ is put down to the influence of the word for "five", Proto-Indo-European *pénkʷe.[9][12][11][13][1] Jessen notes that the labial, like the dental of Greek, stands for an original guttural.[14] fjerde, fjorten, fyrre and firs belong to the same word.[2]

Earliest recorded meaning

Eriks Lov, in a manuscript of 1300, counts the degrees of kinship: when no heirs are left at three removes, the inheritance passes to those ær fyuræ æræ mællum, with four between them.[15]

Semantic evolution

Besides the number, ODS has a noun fire, a card or face of a die with four pips, made from the numeral.[2] Under fire øjne (in private) follows German unter vier Augen.[2] Krybe på alle fire (crawl on all fours) is in VSO, with the noun understood.[16][17]

Timeline

  • c. 1300 – fyuræ and fiuræ in Eriks Lov (AM 455, 12mo).[18]
  • c. 1300 – fyræ in Harpestreng's medical writings (NKS 66, 8vo).[19]
  • 1401 – fire in an original charter of 12 September 1401.[20]
  • 1626 – Colding's dictionary heads Fire with quatuor.[21]

Meanings

Numeral

  1. four, the number 4: Vi er fire i familien.[22][8]

Word family

  • fjerde
  • firkant
  • firben
  • firling
  • firdoble
  • fireogtyve
  • firehændig
  • firlænget

fire2 to lower by a rope

Confidence
Probable
Formation
Borrowing
First attested
1622 a Copenhagen document quoted by Kalkar
Borrowed from
Middle Low German vīren
Ultimate origin
French virer

Pronunciation

  • /fiːrə/, [ˈfiːɐ][1]

Forms

fire (imperative fir, infinitive at fire, present tense firer, past tense firede, perfect tense har firet)[1] The verbal noun is firing, older firelse or firsel.[2] Jutlandic also has the side forms firre and firrie.[23]

Etymology

The word for lowering or slackening by a rope is borrowed from Middle Low German vīren (“to slacken a rope”),[9][22][24] from French virer (“to turn”).[9][8][2] The same Low German verb gave Swedish fira; Dutch vieren and English veer correspond to it.[9][2] The literal sense is "turn the rope off the post or roller it is coiled on".[9][17]

DDO traces the French verb to Medieval Latin virare (“to turn”), originally ⟨gyrare⟩, from Ancient Greek γῦρος (gûros, “circle”).[22]

ODS suggests that the senses "give way, yield" may instead go back to the Middle Low German verb ⟨firen⟩ "celebrate, show respect to", the source of fejre.[2]

Earliest recorded meaning

Kalkar's earliest dated quotation, from a Copenhagen document of 1622, has the sense "give way to"; undated quotations of the 16th century, from Christiern Pedersen and Poul Eliesen, show it beside vige (yield).[25]

Semantic evolution

In the 16th and 17th centuries fire meant "yield to, comply with" (fire og vige), and fire til meant "honour";[23] Kalkar compares Swedish fira and German feiern.[25] ODS has the nautical sense "slacken a rope gradually" from Moth's dictionary on, and "lower something on a rope", especially fire ned.[2] Molbech in 1833 gives both "loosen" (fire et toug, the opposite of hale) and "yield to".[26] Today it is also used figuratively of easing demands or rules (fire på kravene).[8]

Timeline

  • 1622 – fire (give way to) in a Copenhagen document quoted by Kalkar.[25]
  • 1833 – Molbech gives the senses 'loosen a rope' and 'yield'.[26]
  • 1907–1914 – Dahl and Hammer define it as winding the rope off its post or roller.[17]

Meanings

Verb

  1. To lower someone or something by gradually paying out a rope: De firede kisten ned i graven.[22][8]
  2. (nautical) To slacken a rope, ease it out; the opposite of hale.[8][2]
  3. (figurative) To ease or relax demands or rules: fire på kravene.[8]
  4. (dated) To give way, yield.[2][26]

Word family

  • affire
  • nedfire

Usage notes

In Vendsyssel fire was also a craft word for mortising the holes for the spokes in a wheel hub, probably from Middle Low German vîren.[23] Så sikkert som to og to er fire means "as sure as can be".[8]

References

  1. ^ a b c d e f g Wiktionary, the free dictionary, https://en.wiktionary.org
  2. ^ a b c d e f g h i j k l Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (1918–1956), Ordbog over det danske Sprog, 28 vols., Copenhagen: Gyldendal; supplement 1992–2005; online edition, https://ordnet.dk/ods, p. s.v. fire
  3. ^ a b Lund, G. F. V. (1877), Det ældste danske Skriftsprogs Ordforraad: Ordbog til de gamle danske Landskabslove, de sønderjydske Stadsretter samt øvrige Sprogmindesmærker fra Tiden før 1300, Copenhagen, p. 45
  4. ^ Dansk Sprognævn (2025), Retskrivningsordbogen, version 5.1, online edition, https://ro.dsn.dk, p. s.v. fire
  5. ^ Københavns Universitet, Bornholmsk Ordbog (digital edition of Espersen's, Teinnæs's, Stibolt's and other collections), https://bornholmskordbog.ku.dk, p. s.v. fira I
  6. ^ a b c de Vries, Jan (1977), Altnordisches etymologisches Wörterbuch, 2nd ed., Leiden: Brill, p. 124
  7. ^ Hellquist, Elof (1922), Svensk etymologisk ordbok, Lund, p. s.v. fyra
  8. ^ a b c d e f g h Politikens Nudansk Ordbog (2010), Copenhagen: Politikens Forlagshus, p. s.v. fire
  9. ^ a b c d e f g Falk, Hjalmar; Torp, Alf (1910–1911), Norwegisch-dänisches etymologisches Wörterbuch, Heidelberg, p. 1, 220
  10. ^ Feist, Sigmund (1939), Vergleichendes Wörterbuch der gotischen Sprache, 3rd ed., Leiden: Brill, p. 98
  11. ^ a b Ásgeir Blöndal Magnússon (1989), Íslensk orðsifjabók, Reykjavík: Orðabók Háskólans, ordsifjabok.arnastofnun.is, p. s.v. fjórir
  12. ^ Falk, Hjalmar; Torp, Alf (1903–1906), Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog, 2 vols., Kristiania: Aschehoug, p. 2, 493
  13. ^ Torp, Alf (1909), Wortschatz der germanischen Spracheinheit (Fick, Vergleichendes Wörterbuch der indogermanischen Sprachen, 4th ed., vol. 3), Göttingen, p. 227
  14. ^ Jessen, E. (1893), Dansk etymologisk Ordbog, Copenhagen: Gyldendal, p. 56
  15. ^ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Middelalderlige tekster (Tekstnet editions of Old Danish texts, dated by manuscript), p. Eriks Lov
  16. ^ Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (1793–1905), Dansk Ordbog, 8 vols., Copenhagen, p. 2, 88
  17. ^ a b c Dahl, B. T.; Hammer, H. (1907–1914), Dansk Ordbog for Folket, 2 vols., Copenhagen: Gyldendal, p. 1, 177
  18. ^ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Middelalderlige tekster (Tekstnet editions of Old Danish texts, dated by manuscript), p. s.v. fyuræ
  19. ^ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Middelalderlige tekster (Tekstnet editions of Old Danish texts, dated by manuscript), p. s.v. fyræ
  20. ^ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Diplomatarium Danicum (Danish charters 789–1450, digital edition; cited by document number), p. 14010912001
  21. ^ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Renæssancens Sprog i Danmark: ordbogsbase (typed editions of the Danish dictionaries 1510–1700: Pedersen 1510, Smith 1520, Colding 1626 …), https://renaessancesprog.dk, p. Colding 1626, p. 123
  22. ^ a b c d Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (2003–), Den Danske Ordbog, online edition, https://ordnet.dk/ddo, p. s.v. fire
  23. ^ a b c Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Aarhus Universitet, Jysk Ordbog, online edition, https://www.jyskordbog.dk, p. s.v. fire
  24. ^ Köbler, Gerhard (2014), Mittelniederdeutsches Wörterbuch, online, koeblergerhard.de/wikiling, p. s.v. vīren
  25. ^ a b c Kalkar, Otto (1881–1918), Ordbog til det ældre danske sprog (1300–1700), Copenhagen, p. s.v. fire
  26. ^ a b c Molbech, C. (1833), Dansk Ordbog, indeholdende det danske Sprogs Stammeord, tilligemed afledede og sammensatte Ord, 2 vols., Copenhagen, p. 1, 327

Related etymologies

  • tak · also from Middle Low German
  • kram · also from Middle Low German
  • træde · also from Middle Low German
  • blot · also from Middle Low German
  • lykke · also from Middle Low German
  • skab · also from Middle Low German
  • dug · also from Middle Low German
  • tænke · also from Middle Low German
Cite this entry

“Fire.” Etymologically, 20 Nov. 2026, etymologically.com/da/fire. Accessed 21 Nov. 2026.

Last edited on . ·