Meaning and etymology of the Danish word under
under1 under, beneath
Etymology tree of under1
From the same root · under1
Pronunciation
- /on(ˀ)ər/, [ɔnɐ], [ɔnˀɐ][1]
Forms
under (preposition and adverb)[1] Old Danish wrote undir, undær, undæ and unde.[2] The runic form is undi.[2] Bornholm has ijnnujnne.[3]
Etymology
The word for "under" is inherited from Old Danish undir,[2] inherited from Old Norse undir,[4][5] inherited from Proto-Germanic *under.[1] The same word is Swedish under, Gothic 𐌿𐌽𐌳𐌰𐍂 (undar), Old English under (the ancestor of English under), Old Saxon undar and Old High German untar (the ancestor of German unter).[6][5][7]
It is a comparative formation in ⟨-er⟩ from the stem of Old Norse ⟨und⟩ "under", as yfir stands beside ⟨of⟩;[6][2][5] DDO calls it a comparative of an Indo-European root meaning "down, low".[4] Falk and Torp set up an Indo-European stem Proto-Indo-European *n̥dʰér, close to Latin īnfrā (“below”) and Latin inferus (“lower”),;[6][7][8] Jessen compares the meaning of Latin ⟨infra⟩.[9]
The West Germanic sense "between, among" belongs to another word, that of Latin inter, as the Old Norse time word undorn shows.[6][10][2]
Earliest recorded meaning
Eriks Lov, in a manuscript of about 1300, uses it of a man who lives on another's land: tho at han bór undær thæn man, "though he lives under that man".[11][12]
Semantic evolution
From place below or beneath, the preposition came to mark a lower rank, rule or power (under kongen), a smaller number, a covering layer, and time during which something happens (under krigen).[4][13] Molbech described its basic sense as the opposite of over.[14] As a prefix it forms many words, such as underdanig, which comes from Middle Low German.[6]
Timeline
- c. 1300 – undir in Skånske Lov (AM 28, 8vo) and undær in Eriks Lov (AM 455, 12mo).[15][12]
- 1764 – Aphelen's dictionary lists the preposition Under with unter.[16]
- 1833 – Molbech's dictionary heads Under as a preposition.[14]
Meanings
Preposition
- under, below: at or to a place lower down than: Katten ligger under bordet.[4][13]
- Lower in rank or status than; subject to: Landet var under svensk styre.[4]
- Less than, fewer than: børn under tolv år.[4][13]
- Covered or hidden by: Han havde en skjorte på under trøjen.[4][13]
- during, in the course of: Hun sov under filmen.[4][1]
- Under a name, heading or category.[4]
Adverb
Word family
- nedenunder
- underneden
- underst
- undergrund
- underbukser
- underskrive
- underholde
- undervise
- underdanig
- undertiden
under2 wonder, miracle
Etymology tree of under2
From the same root · under2
Pronunciation
- /onˀər/, [ˈɔnˀɐ][1]
Forms
under n (singular definite underet, plural indefinite undere)[1] Old Danish wrote undær; early modern Danish also had vunder.[2] The plural is undere, formerly also under.[17][18] Bornholm has ujnner.[19]
Etymology
The word for a wonder is inherited from Old Danish undær,[2] inherited from Old Norse undr,[4][5] inherited from Proto-Germanic *wundrą.[1] The same word is Swedish under, Old English wundor (the ancestor of English wonder), Old Saxon wundar and Old High German wuntar (the ancestor of German Wunder).[6][5][20]
DDO and ODS call its origin unknown.[4][2] Nudansk and Wiktionary derive it, with a suffix ⟨-tro-⟩, from Proto-Indo-European *wenh₁- (“to desire, love”), the root of ven and ønske;[13][1] Hellquist thought this the likeliest, while de Vries found every explanation difficult.[20][5] Falk and Torp saw the root of Swedish förvåna (“astonish”) in it in 1903–1906,[21] but in 1910 held that the two cannot be joined directly.[6]
Earliest recorded meaning
Harpestreng's medical writings, in a manuscript of about 1300, use it adverbially of a remedy: Thæt dughær oc undær mykæt, "it also helps wondrously much".[22][2]
Semantic evolution
Its main sense is a deed or event that seems to break the laws of nature, a miracle; it is also used of anything hard to believe and of a magnificent thing or phenomenon.[4][13][17] The verb undre and the adjectives underlig and underfuld are formed from it, as is vidunder.[2][1]
Timeline
- c. 1300 – undær mykæt in Harpestreng's writings (NKS 66, 8vo).[22]
- 1793–1905 – VSO heads Under with the plural Undere or Under.[17]
- 1859 – Molbech's dictionary defines it as a highly unusual and incomprehensible thing or event.[23]
Meanings
Noun
- A miracle, a deed or event that seems to break the laws of nature: Det er et under, at ingen kom til skade.[4][13]
- Something hard to believe; a marvel, a wonder.[4][1]
Word family
- undre
- underlig
- underfuld
- underværk
- vidunder
- forundre
Related words
Usage notes
A third under, common gender, is a shortening of underkrydder, undertvebak and the like: the bottom half of a rusk or roll.[13][2] Hen under aften means "towards evening".[18]
References
- ^ a b c d e f g h i j Wiktionary, the free dictionary, https://en.wiktionary.org
- ^ a b c d e f g h i j k Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (1918–1956), Ordbog over det danske Sprog, 28 vols., Copenhagen: Gyldendal; supplement 1992–2005; online edition, https://ordnet.dk/ods, p. s.v. under
- ^ Københavns Universitet, Bornholmsk Ordbog (digital edition of Espersen's, Teinnæs's, Stibolt's and other collections), https://bornholmskordbog.ku.dk, p. s.v. ijnnujnne
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (2003–), Den Danske Ordbog, online edition, https://ordnet.dk/ddo, p. s.v. under
- ^ a b c d e f de Vries, Jan (1977), Altnordisches etymologisches Wörterbuch, 2nd ed., Leiden: Brill, p. 634
- ^ a b c d e f g Falk, Hjalmar; Torp, Alf (1910–1911), Norwegisch-dänisches etymologisches Wörterbuch, Heidelberg, p. 2, 1332
- ^ a b Feist, Sigmund (1939), Vergleichendes Wörterbuch der gotischen Sprache, 3rd ed., Leiden: Brill, p. 308
- ^ Ásgeir Blöndal Magnússon (1989), Íslensk orðsifjabók, Reykjavík: Orðabók Háskólans, ordsifjabok.arnastofnun.is, p. s.v. undir
- ^ Jessen, E. (1893), Dansk etymologisk Ordbog, Copenhagen: Gyldendal, p. 272
- ^ Orel, Vladimir (2003), A Handbook of Germanic Etymology, Leiden / Boston: Brill, p. 434
- ^ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Middelalderlige tekster (Tekstnet editions of Old Danish texts, dated by manuscript), p. Eriks Lov AM 455
- ^ a b Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Middelalderlige tekster (Tekstnet editions of Old Danish texts, dated by manuscript), p. s.v. undær
- ^ a b c d e f g h i Politikens Nudansk Ordbog (2010), Copenhagen: Politikens Forlagshus, p. s.v. under
- ^ a b Molbech, C. (1833), Dansk Ordbog, indeholdende det danske Sprogs Stammeord, tilligemed afledede og sammensatte Ord, 2 vols., Copenhagen, p. 2, 653
- ^ Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Middelalderlige tekster (Tekstnet editions of Old Danish texts, dated by manuscript), p. s.v. undir
- ^ von Aphelen, H. (1764), Kongelig Dansk Ord-Bog, oplyst med Exempler og Talemaader, vol. 1: Dansk og Tydsk, Copenhagen, p. 752
- ^ a b c Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (1793–1905), Dansk Ordbog, 8 vols., Copenhagen, p. 7, 440
- ^ a b Dansk Sprognævn (2025), Retskrivningsordbogen, version 5.1, online edition, https://ro.dsn.dk, p. s.v. under
- ^ Københavns Universitet, Bornholmsk Ordbog (digital edition of Espersen's, Teinnæs's, Stibolt's and other collections), https://bornholmskordbog.ku.dk, p. s.v. ujnner
- ^ a b Hellquist, Elof (1922), Svensk etymologisk ordbok, Lund, p. s.v. under
- ^ Falk, Hjalmar; Torp, Alf (1903–1906), Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog, 2 vols., Kristiania: Aschehoug, p. 2, 413
- ^ a b Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Middelalderlige tekster (Tekstnet editions of Old Danish texts, dated by manuscript), p. Harpestreng NKS 66
- ^ Molbech, C. (1859), Dansk Ordbog, indeholdende det danske Sprogs Stammeord, tilligemed afledede og sammensatte Ord, 2nd ed., 2 vols., Copenhagen: Gyldendal, p. 2, 708
Related etymologies
Cite this entry
“Under.” Etymologically, 20 Nov. 2026, etymologically.com/da/under. Accessed 21 Nov. 2026.
Last edited on . ·